Underbroen

MitFossil er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og identificere fossiler fundet i Danmark, så vi sammen kan blive klogere på fortidens biodiversitet. Du kan samtidig få inspiration til forhistoriske naturoplevelser og viden om geologi og fossiler.

Artiklen refererer til en debat mellem to forskere fra Aarhus Universitet, hvor emnet om forskningsintegritet og uafhængighed i forbindelse med erhvervssamarbejder bliver diskuteret. Havbiolog Stiig Markager udtrykte kritik på P1 Debat om, at forskere kan blive påvirket af økonomiske interesser, hvilket han mener kan føre til biased forskningsresultater, især når store beløb er involveret. Ole Hertel, prodekan ved Aarhus Universitet, svarede med at forsvare universitetets praksis, hvor han understregede, at der er strenge retningslinjer og juridisk bindende kontrakter for at sikre forskningsfrihed og uafhængighed. Markager svarede tilbage i et debatindlæg og fastholdt, at økonomiske incitamenter kan påvirke forskningen.

Artiklen handler om det stigende pres, som unge føler for at drikke alkohol i forbindelse med at være en del af fællesskabet på uddannelsesinstitutioner. På trods af, at der har været fokus på at forbedre alkoholkulturen på disse institutioner, viser en undersøgelse fra TrygFonden, at 4 ud af 10 unge mellem 18 og 34 år oplever, at det er svært at være en del af fællesskabet uden at drikke alkohol.

Undersøgelsen fremhæver også, at der har været en generel stigning i opbakningen til regler og forbud, der skal begrænse adgangen til alkohol. Dette er på trods af en faldende tendens i det generelle alkoholindtag blandt unge, som også bekræftes af Den Nationale Sundhedsprofil 2023.

Ida Fabricius Bruun fra Alkohol & Samfund samt Esben Salmonsen fra Danske Studerendes Fællesråd diskuterer, hvordan alkoholkulturen er under forandring, men at der stadig er et stærkt socialt pres for at drikke alkohol som en del af fællesskabet. De understreger begge, at løsningen ligger i en kulturændring, som kræver indsats fra både ledelsen af uddannelsesstederne og de studerende selv.

Museum Helsingør har lanceret "To Prompt or Not to Prompt," en AI-baseret byhistorieguide, udviklet i samarbejde med Digital Impact ApS. AI'en, trænet med over 18.000 sider af historisk materiale, gør det muligt for besøgende at lære om steder som Kronborg Slot og den gamle bydel ved at scanne QR-koder.

Museumsdirektør Sebastian Gyrst-Longsig Christensen ser projektet som en måde at tilgængeliggøre museets samling på en interaktiv måde. Projektet, som har kostet omkring 600.000 kroner og er egenfinansieret, tilbyder gratis brug af guiden. Tilgængelig på 20 sprog, kan museet spore brugen via QR-koder for at forbedre oplevelsen baseret på data.

Danske forskere fra DTU har muligvis fundet tegn på tidligere liv på Mars ved hjælp af PIXL-kamerasystemet på NASAs rover Perseverance. En "leopardprikket" sten analyseret af PIXL indeholder calciumsulfat, jern, fosfat og organisk materiale, hvilket kan indikere tidligere vandstrømme og energikilder for mikroorganismer. David Arge Klevang fra DTU Space kalder fundet den mest overbevisende indikation af biologisk liv på Mars til dato. Endelige konklusioner kræver dog yderligere analyser og detektivarbejde, som først kan fuldføres, når stenprøverne returneres til Jorden i begyndelsen af 2030'erne.

Artiklen, Game Changer: Exploring the Role of Board Games in the Lives of Autistic People, er tilgængelig som Open Access.

Referat via ChatGPT: Artiklen handler om brugen af kunstig intelligens (AI) i kunst- og kulturlivet og de tilhørende udfordringer. AI-teknologier effektiviserer arbejdsprocesser og skaber nye kunstneriske muligheder, men rejser også spørgsmål om ophavsret og varedeklarering.

Pernille Bruun Andersen, chefjurist ved Visda, udtaler, at kunstnernes værker ofte bruges af AI-tjenester uden kompensation, hvilket resulterer i økonomiske tab. Hun anbefaler kunstnere at beskytte deres værker mod tekst- og datamining. Lektor Lotte Philipsen støtter denne opfordring og påpeger behovet for juridiske beslutninger om brugen af materiale i AI-kunst.

Kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm understreger, at AI ikke skaber kunst autonomt; der er altid menneskelig involvering. Hun mener, at AI-skabt kunst ikke nødvendigvis skal varedeklareres, medmindre teknologien simulerer menneskelighed i en sådan grad, at klar oplysning er nødvendig.

Diskussionen om AI og kunst rejser bredere spørgsmål om teknologiens indflydelse på kunstens autenticitet og troværdighed, samt behovet for en kritisk billedforståelse i samfundet.

Jeg var til koncert på staden for en måneds tid siden og til koncerten var der okay med liv, men udenfor regerede vindheksene. En mærkelig oplevelse! Bliver spændende at se, hvad det ender med.

Efter lukningen af Pusher Street er Christiania blevet forladt af mange københavnere, hvilket har skabt økonomiske problemer for de lokale virksomheder. Turister dominerer nu gaderne, men de køber ikke nok til at opveje tabet. Caféer og butikker kæmper for overlevelse, og der overvejes nye tiltag som musikarrangementer og alkoholbevillinger for at tiltrække flere gæster. Mens nogle christianitter frygter, at Christiania bliver for normaliseret, ser andre muligheder i at fokusere på bæredygtighed og kulturelle oplevelser. Hashsalget foregår nu mere diskret, og politiet har bemærket færre konflikter og en bedre stemning i området.

Artiklen beskriver introduktionen af selvkørende minibusser i Oslo, som potentielt kan revolutionere den kollektive transport og konkurrere med privatbilisme. Det danske firma Holo tester selvkørende biler med avancerede sensorer og AI-teknologi, finansieret af Oslos trafikselskab Ruter. Visionen er at have 30.000 selvkørende busser, hvilket kan erstatte 90% af private biler ifølge et studie. Teknologien skal dog først bevise sin pålidelighed, og Holo arbejder på at løse tekniske udfordringer og designe en tryg brugeroplevelse. Hvis projektet lykkes, kan det transformere byers brug af plads og forbedre kollektiv transport markant.

Lidt for click-bait-y overskrift, men interessant problematik og forskning.

Artiklen beskriver den voksende interesse for MDMA-assisteret terapi i Danmark og globalt, især for behandling af PTSD og andre dybtliggende traumer. MDMA, kendt som et party-drug, anvendes her i kontrollerede terapeutiske sessioner for at hjælpe patienterne med at konfrontere og bearbejde deres traumer. Stoffet er ulovligt i Danmark, hvilket tvinger både patienter og behandlere til at operere i et undergrundsmiljø.

Forskning viser lovende resultater, især i USA og Australien, hvor stoffet er blevet lovliggjort til terapeutisk brug for PTSD-behandling. MDMA frigiver serotonin og oxytocin i hjernen, hvilket gør det lettere for patienter at nærme sig traumer uden angst og panikreaktioner. Dette kan potentielt revolutionere psykiatrien, som i øjeblikket finder almindelig samtaleterapi utilstrækkelig for de mest alvorlige PTSD-tilfælde.

Men i Danmark er Lægemiddelstyrelsen forsigtig, idet de påpeger behovet for mere forskning om stoffets virkninger og bivirkninger på lang sigt. Diskussionen om MDMA-assisteret terapi afspejler en bredere interesse i alternative behandlingsformer, hvor nogle oplever, at disse kan tilbyde en mere holistisk og spirituel tilgang sammenlignet med det etablerede sundhedssystem.

Politiken har afsløret, at Region Hovedstaden sælger anonymiseret donorblod til private virksomheder og politiets hundetræning uden eksplicit samtykke fra donorerne. Dette kan være i strid med blodforsyningsloven, ifølge ekspert Kent Kristensen fra Aalborg Universitet. Han understreger, at anvendelsen af blod skal godkendes specifikt, hvilket kun er sket en gang mellem 2015 og 2024. Overlæge Morten Bagge Hansen forsvarer praksis, men åbner for at revurdere informationsniveauet til donorerne. Professor Thomas Ploug kritiserer manglen på klart informerede samtykker fra donorerne og påpeger, at tilliden til blodbankerne er afgørende for systemets funktion.