Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Jeg tror det er lidt af en misforståelse af hvordan fediverset fungerer. Det er klart at en platform som Feddit.dk (som kører softwaren Lemmy som minder om Reddit) ikke er egnet til at følge influencere (man kan faktisk slet ikke følge individuelle brugere). Men det er jo bare Feddit.dk og Lemmy der virker sådan. Lemmy er bare en form for applikation der forbinder til fediverset. Der findes mange andre applikationer som findes på Fediverset hvor det sagtens kan give mening at have influencere eller ikke at være anonym eller enhver anden slags brug af sociale medier.
Fx har du PixelFed som er et Instagram-alternativ, og det er jo klart velegnet til influencere på den måde. Men PixelFed er stadig på fediverset - det er den samme underliggende protokol der anvendes i PixelFed som i Lemmy.
Mastodon er et Twitter-alternativ hvor det er meget almindeligt at have sit rigtige navn på og hvor man sagtens kan følge individuelle brugere, også influencere.
Så man kan godt sige at Feddit.dk og Lemmy måske ikke egner sig til at have sit rigtige navn på og at følge influencere eller hvad man nu ellers kan finde på (og det kan jo være du bare mente Feddit.dk da du sagde "platforme som disse" og så er det jo fair nok). Men fediverset som helhed kan sagtens dække over den slags og mere til. I princippet kunne man sagtens lave en platform der dækker over alle disse brugsmønstre, det er der bare ikke rigtig nogen der har udviklet endnu.
Ja, har samme opfattelse. Penge har det med at blive vigtigere end den sociale, menneskelige kontakt og så begynder enshittification helt automatisk.