Jeg undre mig lidt her. Jeg tager det lige fra en ende af.
Du er uenig med mig, men du skriver jo selv, at jeg ikke uddyber hvad årsagen er. Altså, jeg fortæller ikke engang hvad årsagen er, men alligevel er du uenig med mig. Hvordan ved du at du er uenig med mig, når jeg ikke skriver en årsag?
Sagen er den, at de ikke sætter fokus på problemet. Hvis de bare gjorde det, så ja, så var det godt.
De forslår vedtag som kan forbedre situationen, men alle ved, at symptombehandling måske dæmper lidelsen, men det helbreder ikke problemet.
Skal vi være helt nøgterne, så er det ikke et kundeproblem, at nogle kunder er grove. Det er et problem for de ansatte, ikke for de kunder.
Problemet er den bagvedliggende årsag til at nogle kunder er grove. Måske skulle jeg sige "de" bagvedliggende årsager, for der er jo ikke kun én, med mindre man groft generalisere...
En grov generalisering er, at problemet er et stigende pres på den almindelige borger i samfundet. Priserne stiger (helt urimeligt) fordi der sidder nogle grådige mennesker og forsøger at finde ud af hvor meget de kan presse citronen. Samtidig er der mange flere syge og lidende mennesker, der sidder fast i systemet i årevis uden rigtig behandling. Sådanne mennesker har en kortere lunte. Samtidig er der mange flere mennesker med stress, som også har en kortere lunte. Ikke noget med det, så er uligheden stigende, og det betyder at den almindelige borgere har færre midler/penge. Reglerne bliver flere, der er meget mere kamp med systemet, med MitID, bankerne, forsikringerne osv. Der er mere gæld i samfundet (primært for borgerne), mange flere besparelser, mindre støtte, selv psykisk syge må klare sig selv, hvilket engang i mellem fører til vold, drab, selvmord osv.
Jeg kunne blive ved, men den grove generalisering står - borgerne er helt generelt langt mere pressede i dag, og det gør at folk reagere mere voldsomt overfor andre - uanset om det er ekspedienterne eller om det er personen på borgerservice, sekretæren, osv...